Λ 
 < 
 > 
4
af
36
 
Sydgrønland 1974
Turen bliver omhyggelig planlagt, startende med en planlægningsweekend på Djursland. Den bliver utroligt givende - vi bliver introduceret til fjeldvandring, til udstyret, der skal bruges på turen, og til dem vi skal vandre med. Jeg læser ingen bøger om fjeldvandring - der er tale om mesterlære, hvor nybegynderne lærer af de erfarne.
Vi bliver inddelt i hold á 12 personer - holdene vandrer hver sin rute. Hvert hold bliver delt i tre "familier" der selv planlægger fordeling af udstyr og proviant. (I Qatanngut-Gruppen, som jeg rejser med to år senere, bliver de kaldt "sjak"). Vandring 4 personer sammen har jeg siden prøvet adskillige gange, senest i 2013, og anser det stadig for et godt antal.
Til turen køber jeg en lyseblå Fjäll­räven vandre­rygsæk, en grøn tursæk, en blå dun-foroven-fiber-forneden sove­pose, et hvidt skum­ligge­underlag, en rød bomulds­anorak, lang­skaftede jagt­støvler, en kniv, et kompas, en mini-kikkert, en baro­metrisk højdemåler, samt en masse film. Endnu ikke telt og koge­grej, det deler jeg med de andre. Bortset fra i civil­forsvaret har jeg ikke gået med støvler før, men oplever det nu som over­raskende godt og sikkert.