... Vores problem i dag er ikke demokratiet, og heller ikke vore ledere, skønt flertallet af dem er så inkompetente, at de synes at fortjene vores foragt i højere grad end vores stemmer. Vores problem er, at det netop er den type ledere, vi ønsker. Vi ønsker ledere, som ikke stiller krav til os, som er uambitiøse indtil det selvudslettende, og så snæversynede, at de ikke virker, som om de går ind for andet, end at dagen i morgen ikke er til at skelne fra dagen i dag.

Klimakonferencens vært, den danske statsminister Lars Løkke Rasmussen er netop sådan en mand, hvis formatløshed er nærmest monumental, men han er nøjagtig det, hans vælgere ønsker: en garanti for, at deres komfortable liv aldrig vil forandre sig. Han har en eneste historisk opgave, som han vil blive husket for: med sit fumlegængeri at få klimakonferencen til at gå i kage. Han er den globale klimakrises Chamberlain. Vi elsker vore børn. Vi ønsker alt det bedste for dem. Vi har sørget for, at de har en opvækst, der hvad angår komfort, tryghed og uddannelsesmuligheder er uden sidestykke i historien. Men vi forstår ikke, at vi ikke kan ønske alt det bedste for vore børn uden samtidig at ønske det bedste for planeten. Det er vores skæbnesvangre blinde plet, og det er på grund af den, at vi er i færd med at stjæle fremtiden fra de børn, vi påstår, at vi elsker så højt...