Finn-J.dk Krøniken Ellen og Sigvald Familieliv 1946-52  49 af N
   Λ   >>   <   > 


Så har jeg fået sandkasse - et vidunderligt legetøj. Strandsandet med tilhørende hjertemuslinger blev leveret af Søren Vognmand med hestevogn forspændt to store heste - jyske måske, det krævede mange hestekræfter at komme op ad Kongebakken. Det vakte lidt opsigt, for hestevogne var ved at være et sjældent syn. Der blev brug for nye leverencer flere gange i de år jeg havde sandkasse, for det blev på forunderlig vis spredt rundt i haven.