Finn-J.dk Krøniken Ellen og Sigvald Familieliv 1946-52  76 af N
   Λ   >>   <   > 


Her er jeg sammen med mine to bedste legeveninder og deres dukker. Alice Hansen boede skråt overfor og havde en storesøster, Ida. Karin Gram boede på toppen af Trappebæksvej og har kørt 280 meter på sin trehjulede. Karin kom jeg til at gå i klasse med på Nordre Skole, men Alice var et år ældre.
Vi legede tit farmorogbørn, men jeg kan ikke huske om jeg altid var faren, der gik på arbejde. Vi legede også købmandsbutik i nogle store papkasser til radiogrammofoner. Nogle af varerne under disken var model-havregrynsæsker klippet ud af Foska-pakker. Vi havde også små sække med ris, som min mor havde syet. Cornflakes gjorde det ud for franskbrødsskiver (flade, grå cornflakes af hvede, forløberen for de rigtige af majs).