1. Introduktion til Ellen og Sigvalds krønike

Nu om dage taler man meget om den hurtige udvikling, men spørgsmålet er, om ikke Sigvald og Ellen i deres ungdom oplevede endnu mere radikale ændringer. Tager man f.eks. transporten mellem landsdelene, så var den i deres barndom før og under Første Verdenskrig ganske vist ret effektiv - et damptog anno 1910 havde faktisk en maksimumsfart på over 100 km i timen. Men med individuel transport var det helt anderledes - den foregik til fods, på cykel eller med hestevogn - biler var næsten ukendte på denne tid. Biografer og levende billeder var også i deres vorden, og ville man foto­graferes, trak man i stads­tøjet og gik til den profes­sionelle fotograf. Der fandtes ikke radio, endsige fjernsyn, men nyheds­formid­lingen skete med trykte aviser. Selvom avisernes nyheder dengang ikke var specielt gamle - de fik deres stof via telefon og telegraf - så føltes radioens fremkomst i 20'erne alligevel som en revolution, med dens øjeblik­kelige nyheds­spredning og dens trans­mission af tale og musik.

Da Ellen og Sigvald blev gift i 1935 var verden en helt anden end i deres barndom: De kom hurtigt omkring på motor­cykel, og mange mennesker havde også bil. Radio­apparater var blevet almindelig udbredt, også i form af rejse­radioer, men endnu kostede et radio­apparat dog en betydelig sum penge. Sigvald var kortbølge­amatør og havde venner over hele verden, som han talte i radio med - en kommunika­tions­mulighed der først langt senere er blevet overgået af internettet med Facebook.

Når man ser på mine forældres billeder fra deres udflugter med vennerne, taget med et amatør­kamera, som enhver havde råd til at eje, får man også indtryk af noget utvungent, både i påklæd­ningen og i omgangs­formen mellem mænd og kvinder. Man fornemmer, at også her er der sket en revolution.

Min påstand er, at den udvikling indenfor teknik og samfund, som mine forældre oplevede i deres ungdom, var voldsommere end nogensinde før eller siden i danmarks­historien.

Et forhold der idag må opfattes som usæd­vanligt, var at Ellen og Sigvald ikke på noget tidspunkt bevægede sig udenfor landets grænser. Dog havde de adskillige familie­medlemmer, der var emigreret til Amerika, så lange rejser var noget de havde tæt inde på livet, uden at de dog nogen­sinde selv oplevede det. Imidlertid havde de et indholds­rigt fritids­liv, med udflugter og ferier rundt omkring i Danmark, og i en del år havde de en sejl­båd, som de sejlede med i det Syd­fynske Øhav. Selvom det var en stor båd, nåede de dog aldrig længere væk fra Svend­borg end til Sønderborg - årsagen var den meget begrænsede tid de havde til rådighed: I sit arbejde som radio­tekniker havde Sigvald aldrig ferie af over én uges varighed.

Den udvikling der er sket siden Ellen og Sigvald var unge, er derfor nok mere af kvanti­tativ end af kvali­tativ art: Vi har fået længere ferier, og vi er blevet meget, meget rigere, så der er blevet råd til materielle goder i hidtil uset omfang. En rigdom, der har sin væsent­ligste årsag i ændringen af produktions­formerne fra håndværks­mæssig til industriel drift, samt flytningen af produk­tionen til lande med lave lønninger.

Vipperød i januar 2007
Finn Johannessen