På hjørnet af Tvedvej og Schrumsvej var der i min barndom en lille grønthandel - så lille at der ikke var plads til en disk - og en større slagterforretning (Aage Nielsen?).
Senere blev slagter­butikken overtaget af Marchmann, men der var vist ikke kød nok på hans tilbud, for butikken blev overtaget af grønt­handelen, der havde en stor omsætning. Nu eksisterer vist ingen af dem mere.
Nede i dalen løber Trappebækken under vejen, og til venstre var her engang et ishus, der solgte Hesselager Is. Omkring 1950 kostede en nougat-is 25 øre, svarende til mine ugepenge. Til højre var der en stejl grusvej ned til Rottefælden - den var meget populær som kælkebakke.
FJ 1974
Svendborg på tværs - 47