Inden Pågatåget til Åstorp har jeg lidt ventetid, som jeg tilbringer i solen udenfor stationen med udsigt til Möllegrändan.
Hvis du synes denne billedserie er for kedelig, så er her nogle distraherende links: Det kobbertækkede slot i baggrunden er ifølge
Google Maps det bedste
B2B-byrå i Sverige.
B2B, hvad er nu lige det? De må have betalt Google for denne optagelse, for de kan med deres 31 ansatte næppe være de eneste, der fylder slottets sale. Ifølge
hitta.se rummer den nygotiske bygning fra 1898 et gymnasium,
Nicolaiskolan. Men det er nu heller ikke rigtigt, for skolen flyttede for 5 år siden, så der nu er kontorer i det tidligere
Högre allmänna läroverket för gossar.