Λ 
 < 
 > 
2
af
43
Astmahjemmet i Kongsberg
DFDS
Den 6. januar 1958 gik rejsen til København - med toget, for vintervejret tillod ikke at vi kørte i bil. På Larsens Plads afleverede børnene deres kufferter og gik ombord i den splinter­nye færge Prinsesse Margrethe. Der blev knebet mangen en tåre, da vi vinkede farvel til vores forældre på kajen - de fleste af os havde aldrig været hjemmefra - og så i 4 måneder!
Vi blev indlogeret i kahytter med to i hver køje. Det var min første skibsrejse, og jeg kan huske hvordan jeg svajede fra side til side, når jeg gik hen ad gangen mod toilettet. Nogle blev søsyge, men ikke jeg, har faktisk aldrig været det.
Astmahjemmet i Kongsberg
© FJ 7-1-1958
I det første blege morgenlys blev vi kørt i busser fra Oslo til Kongsberg, og undervejs så jeg for første gang de nåleskovsbevoksede norske fjelde. Der var meget sne på vejen og i Saggrenda nær astmahjemmet kørte busserne fast. Vi blev så i pendulfart kørt det sidste stykke i astmahjemmets Landrover.